Hvad er en kulturmaskine?

Navnet "Kulturmaskinen" er opfundet af kulturkonsulent Peter Ørting tidligt i tilblivelsesprocessen — og derefter konsekvent anvendt som navnet for den nye kulturinstitution i Odense. Navnet giver reaktioner — og undren blandt vore samarbejdspartnere.
 

Hvad har en maskine med kultur at gøre?

"Kulturmaskinen skal afspejle spontanitet og uberegnelighed. Kulturmaskinens output skal ikke være standardprodukter, disciplinere brugerne eller styres fra et centralt bureaukrati.

Kulturmaskinen skal drage fordel af brugerindflydelse og af, at de enkelte aktiviteter opstår spontant og kan bringes til udførelse indenfor professionelle og kompetente rammer af et personale med udstrakt indflydelse på aktiviteternes gennemførelse.

Derfor bliver det vanskeligt at forudsige præcist hvad Kulturmaskinen kommer til at give Odenses borgere. Den bliver en platform og ramme for kulturel udfoldelse på mange forskellige dimensioner. Den giver nye muligheder og oplevelser — i forlængelse af kommunens Kulturstrategi."

Efterfølgende har vi fundet filosoffen Anders Fog Jensen der beskriver "organisationen som en maskine" — "Kulturmaskinen".

Hans udlægning af begrebet er en meget præcis beskrivelse af, hvad Kulturmaskinen i Odense ikke skal være — den skal stå for alt det modsatte af "organisationen som en maskine":

Metaforen har rødder langt tilbage. Siden antikken har man beskrevet mennesket som en maskine. Metaforologikken fremlægger organisationen som en stor maskine, der i princippet kan forudses, og beregnes. Denne metaforik fordrer:

• rationalitet
• standardisering
• disciplinering

Den opererer som regel med et centraliseret bureaukrati, der kan overskue det hele. Den demonstrerer et af de mest eklatante eksempler på anvendelsen af videnskab i organisationen (scientific management). Indførelsen af scientific management — paradigmatisk udtrykt ved samlebåndet betyder:

• at ansvaret flyttes fra arbejder til leder. Lederen planlægger, og arbejderen eller funktionæren udfører blot sit job.
• anvendelsen af en videnskabelig metode, der præciserer arbejdet
• en større fokus på selektion af arbejdskraft
• optræning og disciplinering af arbejderen, blandt andet gennem:
• overvågning af arbejderen

Ledelsesformen er oppefra og ned: Kommando ned, tilbagemelding op.

Anvendelighed

Denne organisationsform er specielt anvendelig, når man kender målet og kan forudsige hvorledes det nås, når det samme skal produceres igen og igen, og når omgivelserne er stabile. Er de ikke det, er vanskeliggøres en omstilling ved et sådan mekanisk organisationsstruktur. Det hedder i fagsprog, at organisationen er i stand til "single loop learning", men ikke "double loop learning". Endvidere åbner organisationen op for ansvarsforflygtigelse og åndløshed (mekanisk applikation af principper). Endelig hævder sociologer som Max Weber, at videnskabeliggørelsen af produktionsformen fører til en affortrylning — det betyder i moderne ledelsesteori: Det bliver svært at opfinde nyt og trægt at komme igennem med innovationer og inventioner.

 Kilde: Uddrag fra: www.filosoffen.net  —  Anders Fog Jensen