HistorienNår man i dag sidder og nyder solen i Brandts Passage, er det vel de færreste der tænker over, at de omkringliggende bygninger engang rummede nogle af Odenses største arbejdspladser. Først og fremmest lå her naturligvis Brandts Klædefabrik, men også byens store frøfirma L. Dæhnfeldt havde kontorlokaler i de bygninger der nu skal huse Kulturmaskinen.
L. Dæhnfeldt
Besættelsen under Anden Verdenskrig ramte også frøfirmaet L. Dæhnfeldt hårdt. Der blev sat en stopper for den omfattende eksport til de oversøiske markeder, som bestod af især England men også USA, Canada, Australien, New Zealand samt i mindre grad Sydamerika. Nu kunne man udelukkende sælge til hjemmemarkedet, og langsomt også eksportere til lande på det europæiske kontinent. 
På længere sigt fik afskæringen af eksport til de oversøiske markeder dog positiv betydning for firmaet. Indtil 1940 havde man importeret en speciel type græsfrø fra USA, men nu måtte man selv stå for produktionen af disse. Også Kløverfrø blev man selvforsynende med.
Omlægningerne i produktionen betød en øget forskning i sorter der både var mere ydedygtige og bedre tilpasset klimaet. Denne forskning lagde grunde for en større ekspansion efter krigen.
Således blev krigsårene en opgangsperiode for firmaet. Først og fremmest fordi hele produktionen var let-sælgelig og priserne stigende. Derfor udvidede Dæhnfeldt arbejdsstyrken under besættelsesårene fra ca. 300 til ca. 400 ansatte, og man udvidede kontorlokaler i Vestergade samt planlagde udvidelser af hovedkvarteret der dengang lå i Åløkke Allé. Det sidste blev dog hæmmet af tidens mangel på byggematerialer.
Brandts Klædefabrik
Den 15. januar 1796 fik Christian Brandt kongelig bevilling til at drive farvervirksomhed i ejendommen Vestergade 73. Han beskæftigede dengang kun fire farvere.
Som 20-årig overtog sønnen Morten Kisbye Brandt virksomheden. Han ombyggede huset mod Vestergade i 1854, og gav det den skikkelse det har i dag. Han fik to sønner hvoraf den ældste, Søren Christian Brandt, blev uddannet indenfor klædefabrikation i bl.a. Tyskland. Da han, efter endt uddannelse, vendte hjem i 1869, gik han straks i gang med at indrette en klædefabrik.
Dette blev starten på Brandts Klædefabrik. Den blev sat i drift den 26. november 1869 med en arbejdsstyrke på ca. 10 mand. Man satsede på fabrikation af kvalitetsvarer så der kunne konkurreres med varer fra udlandet, og de københavnske kunder fik hurtigt øjnene op for fabrikken. I slutningen af 1880'erne var antallet af ansatte vokset til 200. I 1919-20 blev en ny, stor fabriksbygning ”Pantheonsfløjen” opført. Arbejdet gik støt og roligt og fabrikken forbedrede og fornyede. I 1933 blev således også en ny lagerbygning, Magasinbygningen, opført.
De lavere fremstillingsomkostninger i de oversøiske lande, tidens krav om specialisering, rationalisering og stordrift kombineret med de nye modevaner gik hårdt ud over de vesteuropæiske klædefabrikker. Også Brandts Klædefabrik i Odense måtte se sig overhalet af udviklingen og i 1977 blev nøglen drejet.
|