Freja Loeb i Store salDen danske power-pop sangerinde Freja Loeb giver sin første koncert i Odense.
OBS! Koncerten er flyttet fra den 23. marts til den 27. oktober 2012
Det er lagt op til fest og glade dage, når fremadstormende Freja Loeb giver koncert på Kulturmaskinen. Freja Loeb spås et stort gennembrud i 2012 og mon ikke hun ryger med i posen til P3 Guld — der er i hvert fald masser af anmelderroser til Freja Loeb for hendes debutalbum ODYSSEY, der af Gaffa bliver betegnet som POP-PERFEKTION.
Smuk, mystisk, cool og meget talentfuld vil være ord, man nemt kan hæfte på den unge, fremadstormende power-pop sangerinde Freja Loeb.
Hun laver fængende og dansevenlig elektropop med inspiration i 80'ernes keyboarddrevne pop og disko, og hendes drømmende, stærke og sensuelle vokal fører tankerne hen på Stevie Nicks fra Fleetwood Mac og Debbie Harry fra Blondie. "Never Stop Coming Back" har været P3's Uundgåelige og nu kan vi høre den stilsikre debutant på hele albummet Odyssey.
Kulturmaskinen og DanceLikaMonkey er stolte over at kunne præsentere Freja Loeb på Kulturmaskinen — kom og oplev en af morgendagens helt store stjerner.
http://www.youtube.com/watch?v=eFnAz2NsNqM
http://www.myspace.com/frejaloebofficial
Koncerten præsenteres af DanceLikaMonkey og Kulturmaskinen
Kulturmaskinen, Store Sal
Lørdag den 27. oktober 2012 kl. 21.
Dørene åbnes kl. 20
Forsalg: 70 kr. / 50 kr. for studerende
Dørsalg: 90 kr. / 70 kr. for studerende
Yderligere oplysninger
Jimmi Mørup (Kulturmaskinen), tlf. 65 51 28 22

|